Lichen sclerosus – hos voksne

Udarbejdet af
Jacob Peter Tolstrup, læge
Susanne Christau, speciallæge i gynækologi og obstetrik

Hvad er lichen sclerosus?
Lichen sclerosus, LS, er en langvarig og som regel kløende hudsygdom i skridtet. Sygdommen kan opstå i alle aldre, men debuterer oftest hos midaldrende eller ældre kvinder. Omkring 10 % af de der får sygdommen er børn eller unge. Sygdommen mistolkes ofte som en svampeinfektion og behandles derefter. Ofte har symptomerne været til stede i mange år før diagnosen stilles.

Hvad skyldes lichen sclerosus?
Årsagen til lichen sclerosus er ikke sikker. Lichen sclerosus er i nogle familier forbundet med autoimmune sygdomme, som for eksempel stofskiftesygdomme. Autoimmune sygdomme opstår som følge af, at kroppens immunforsvar producerer antistoffer imod noget af kroppens eget væv.
Lichen sclerosus er ikke en infektion og er ikke smitsom.

Hvor hyppig er lichen sclerosus?
Det nøjagtige antal der får sygdommen er ukendt, men den optræder hos omkring 1 ud af 1000 kvinder.

Hvad er symptomerne på lichen sclerosus?
De hyppigste symptomer på lichen sclerosus er:

  • kløe – kan eventuelt forstyrre søvnen
  • smårevner og sår – på grund af kløen
  • sviende og brændende fornemmelse
  • huden ser tynd, bleg og hvid ud – kan være pletvist eller ses i hele vulva ned til endetarmen
  • afføringsproblemer og forstoppelse – hvis huden ved endetarmen er ramt
  • sammenvoksninger og skrumpning af for eksempel de små kønslæber og forhuden på klitoris

Sygdommen kommer IKKE i skeden.

Hos omkring 10 % af de der har lichen sclerosus i vulva ses også hvide pletter på huden andre steder i skridtet. Det kan ligne tyndt og rynket cigaretpapir.
I nogle tilfælde opstår der slet ingen symptomer på lichen sclerosus og sygdommen opdages da i forbindelse med undersøgelse af anden årsag.

Hvordan stilles diagnosen lichen sclerosus?
Læger, som kender sygdommen, kan ofte stille diagnosen ved at se på huden med dets karakteristiske udseende. Diagnosen kan bekræftes ved, i lokalbedøvelse, at tage en lille vævsprøve, en såkaldt biopsi, til mikroskopisk undersøgelse.

Hvordan behandles lichen sclerosus?
Der er ingen kur, som giver fuldstændig helbredelse, men ved behandling kan generne næsten forsvinde eller holdes nede. Huden bliver meget pænere, men er der allerede ardannelse forsvinder denne ikke.
Behandlingen skal lindre symptomerne og forebygge yderligere skrumpning af den angrebne hud.
Den mest effektive behandling for lichen sclerosus er brug af en stærk lokal steroidsalve for eksempel Dermovat salve. Denne kan bruges ret sikkert. Som regel er en ærtstor mængde salve nok per påsmøring. Lægen fortæller, hvor ofte og hvor længe du skal behandle. En almindelig behandling med Dermovat indebærer påsmøring i området 1 gang dagligt i 8 uger, derefter 2 gange om ugen i 4 uger. Der skal kun skrives recept på en lille tube på 25 g, der som regel holder i 3-6 måneder – nogle gange længere.
Er der ikke god effekt af Dermovat eller hvis huden bliver for tynd, kan man ændre behandlingen til Protopic salve (se vejledning for patienter om Protopic salve). Fede cremer som for eksempel Locobase repair, Decubal, Ceridal eller mandelolie er godt at supplere med. Ved udtalt natlig kløe kan man forsøge med et antihistaminpræparat.

Behandlingen bør ikke stoppes uden aftale med lægen, da lichen sclerosus kan blusse op igen.

Hvilke forholdsregler skal man tage?
Brug af alle hudirriterende stoffer skal undgås, da de kan forværre lichen sclerosus. Daglig brug af trusseindlæg kan for eksempel øge generne. Eventuelle bakterie- eller svampeinfektioner skal behandles. Sæbevask bør undgås, da dette kan forværre lichen sclerosus. Smør eventuelt olie på de angrebne områder inden vask med vand for eksempel jordnøddeolie, mandelolie eller olivenolie (Se Den daglig pleje af vulva).

Hvad sker der på længere sigt?
Symptomerne kan aftage med tiden. Det er dog vigtig at følge op på behandlingen. Det er en god idé at kigge selv, med et spejl, at se efter eventuelle forandringer. Forværring af symptomerne, en ny forandring i huden eller et sår, der ikke heler, bør undersøges hos lægen, da forandring af cellerne (sjældent) kan udvikle sig til kræft.
Kontrol anbefales livslangt mindst 1 gang om året.

Patientforening

Patienthenvendt video hvor Mette Meinert informerer om LS 

Guideline om LS fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi