Lichen planus

Udarbejdet af
Jacob Peter Tolstrup, læge
Susanne Christau, speciallæge i gynækologi og obstetrik

Hvad er lichen planus?
Lichen planus, LP, er en inflammatorisk hud- og slimhindesygdom. Den kan opstå i alle aldre, men debuterer hyppigst hos kvinder mellem 50 og 60 år. Den kan ses i både vulva, i skeden, i skridtet, i munden og på huden.

Hvad skyldes lichen planus?
Årsagen til lichen planus er ikke sikker. Lichen planus er i visse tilfælde forbundet med autoimmune sygdomme som for eksempel stofskiftesygdomme og vitiligo (hudsygdom med bortfald af de pigmentproducerende celler i huden og omkring hårsækkene). Autoimmune sygdomme opstår som følge af, at kroppens immunforsvar producerer antistoffer imod noget af kroppens eget væv.
Lichen planus er ikke en infektion og er ikke smitsom.

Hvor hyppig er lichen planus?
Man mener, at 1 ud af 4000 kvinder har lichen planus i skeden eller vulva, mens 1 ud af 100 har lichen planus i munden. Cirka halvdelen af de kvinder, der har lichen planus i munden, har det også i skridtet. Sygdommen bliver desværre oftest overset.

Hvad er symptomerne på lichen planus?
En sviende og brændende fornemmelse i de afficerede områder er det hyppigste symptom og lidt sjældnere forekommer kløe.
Ved involvering af vulva ses ofte en udtalt rødmen, såkaldte erosioner. I kanten af erosionerne kan ses hvide områder med en netagtig tegning, såkaldt netmelontegning. Der kan komme sammenvoksninger og skrumpning af for eksempel de små kønslæber og forhuden på klitoris og der kan ses arvæv ved skedeåbningen. Hvis skeden er involveret kan skedevæggene have et rødspættet udseende og i værste tilfælde klistre sammen. Der kan ofte forekomme gulgrønt eller rødt udflåd og ofte er der ret udtalte gener ved samleje, som kan være umuligt at gennemføre.
Lichen planus kan også forekomme i munden, hvor der oftest ses rødmen, men også en hvidlig netmelontegning. Lichen planus er som regel lokaliseret til kinderne i mundhulen eller tungens kant. Når forandringerne forekommer i munden, opstår først flere små lyse knolde, som efterhånden smelter sammen til et fint ophøjet netværk. I andre tilfælde kan forandringerne i stedet ses som blanke, rødlige og ophøjede pletter. Lichen planus i munden kan give gener fra tandkødet, når man blandt andet børster tænder. Sjældent kan der være synkebesvær på grund af sygdommens involvering af spiserøret. Har man synkebesvær skal man informere lægen herom.
Der kan være kløe andre steder på huden for eksempel på arme, ryg eller ben og her kan der typisk ses et udslet med små blå-røde papler. Neglene på hænder og fødder kan være forandrede.

Hvordan stilles diagnosen lichen planus?
Læger som kender til sygdommen kan ofte stille diagnosen ved at se på huden og slimhinderne og dets karakteristiske udseende. Lichen planus ses sjældent lokaliseret til alle de nævnte steder på huden og slimhinderne, men derimod kun et enkelt sted. Diagnosen kan bekræftes ved i lokalbedøvelse at tage en lille vævsprøve, en biopsi, til mikroskopisk undersøgelse.

Hvordan behandles lichen planus?
Der bruges en del forskellige behandlinger mod lichen planus. Det er individuelt, hvordan man reagerer på behandlingen. Medicinen kan bedre men vil ofte ikke kurere sygdommen. Behandlingen er langstrakt og opfølgning hos behandler er vigtig. Lichen planus kan dog komme og gå, og der er en lille mulighed for, at sygdommen vil forsvinde helt. Behandlingen af lichen planus bør ikke stoppes uden aftale med lægen, da lichen planus kan blusse op igen.
Den mest effektive behandling for lichen planus er en stærk lokal steroid salve. Behandling med Dermovat salve kan bruges ret sikkert. Som regel er en ærtstor mængde salve nok per påsmøring. Lægen fortæller, hvor ofte og hvor længe man skal behandle. Det er bedst med salve, da brug Dermovat creme kan fremprovokere svie. Der skal kun skrives recept på en lille tube på 25 g, der som regel holder i 3 måneder.
Er der ikke effekt af Dermovat salven vil man overgå til Protopic, som fortrinsvis bruges mod eksem. (Se vejledning for patienter med brug af Protopic). Hvis skeden er involveret behandles for eksempel med Colifoam, som er en binyrebarkhormonholdig skum, som egentlig er beregnet til endetarmen, men som også fungerer godt i skeden. Er skeden snæver på grund af lichen planus kan dilatatorbehandling forsøges for at udvide skeden. Kirurgi er sjældent nødvendig.
Fede cremer som for eksempel Locobase repair, Decubal, Ceridal, mandelolie eller lignende er godt at supplere med.

Hvilke forholdsregler skal man tage?
Alle hudirriterende stoffer skal undgås, da de kan forværre lichen planus. Daglig brug af trusseindlæg kan også forværre generne. Eventuelle bakterie- eller svampeinfektioner skal behandles. Sæbevask bør undgås. Smør eventuelt olie på inden vask med vand. for eksempel jordnøddeolie, mandelolie eller olivenolie. (Se Den daglig pleje af vulva). 
Hvis salverne ikke kan bedre tilstanden kan man prøve tabletter med binyrebarkhormon (prednisolon). Hjælper det heller ikke er Methotrexat en mulighed. Det er et stof som påvirker det overaktive immunsystem. Denne behandling kræver dog at man kontrolleres med blodprøver. (Se Patientinformation om behandling med Methotrexat).

Hvad sker der på længere sigt?
Symptomerne kan aftage med tiden. Det er dog vigtig at følge op på behandlingen. Det er en god idé at kigge selv med et spejl engang imellem. Forværring af symptomerne, en ny forandring i huden eller et sår der ikke heler bør undersøges hos lægen, da forandring af cellerne måske kan udvikle sig til kræft (det er dog sjældent og ses kun hos cirka 3 %). Da 30 % af patienterne også har risiko for en stofskiftelidelse, bør dette tjekkes med en blodprøve.
Kontrol anbefales livslangt mindst 1 gang om året.

Guideline om LP fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi